For bedre resultater og trivsel i rengøringsbranchen

      OmniCoaching

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eksempler på kurser                 

 

Ledelse:

En dag om håndværket ledelse. Hvad er ledelse? Hvordan ser du dig selv som leder? Hvordan oplever dine medarbejdere dig som leder? Hvad er det, du kan lide ved at være leder?

Udbyttet ved denne dag er, at du får et billede af dig selv i rollen som leder, hvilke styrker og hvilke svagheder du har som leder, og navnlig et billede af, hvilke mønstre du skal arbejde med for at blive en bedre leder med bedre resultater og bedre trivsel for dig selv og dine medarbejdere.

Hvis du sidder med et behov for, at der skal ske noget i jeres ledergruppe, så lad os tale om det og se på mulighederne.

Kurserne, som er nævnt på denne side, er blot eksempler på kurser, som jeg har gennemført.

 

Ring og få en uforpligtende snak om mulighederne på            28 10 05 40

 

Konflikthåndtering:

I vores branche er der anledning til en del konflikter. Det kan være med kunder om kvaliteten, med medarbejdere om deres indsats, eller med kollegaerne om deres måde at gøre ting på. På denne dag arbejder vi med forskellige effektive måder at løse konflikter på, uden at der bliver tabere. Manglende evner til konflikthåndtering er årsag til tab af medarbejdere, tab af kunder og tab af selvrespekt.

Det er en god ide at træne konflikthåndtering i trygge rammer og derved undgå disse tab.

 

Minimering af fravær:

En dag med fokus på fraværet i jeres afdeling, de mulige årsager og hvilke tiltag I kan sætte i gang for at minimere fraværet. Vi starter med at sætte et mål for, hvad det acceptable fravær må være, derefter arbejder vi med mulighederne for at nå det, og vi slutter med at udvikle en handlingsplan. En spændende dag, der giver indsigt i de mange forhold, der påvirker jeres fravær.

 

Rekruttering:

Der er mange fordele ved at være omhyggelig med sin rekruttering. Er I omhyggelige?

Om I skal ansætte serviceassistenter, inspektører eller direktører, er der nogle ting, der skal være styr på.

Kurset er en dialog om faldgruber og muligheder, gennemførelse af samtaler og det svære valg.

Der er tale om en sjov og udbytterig dag, hvor vi træner rekrutteringsfærdigheder.

 

Samarbejde:

At kunne samarbejde som ledergruppe er en forudsætning for gode resultater og trivsel. På dette kursus styrker vi samarbejdet og kigger på jeres uoverensstemmelser og udfordringer i gruppen. Kurset indeholder forskellige værktøjer til at forbedre måden at kommunikere på og evnen til at respektere, at vi er forskellige som mennesker og har forskellige værdier. Kurset tilpasses jeres behov og afholdes bedst som et 2 dages kursus, men kan også deles op i mindre bidder.

OmniCoaching

Gamlehave Alle 3B

2920 Charlottenlund

Tlf. 28 10 05 40

 

Mail

 

 

Sådan kontakter du OmniCoaching.

Oval Callout: Når man gør som man plejer….. Får man også de resultater, man plejer at få!